Elprisen går amok i Østdanmark – men kun i en kort periode. Hvorfor?

• Terje Pedersen

Hvilken elpris taler vi om?

Der er en time i dag, der stikker helt ud på elkurven – sådan én hvor grafen ligner en hajfinne.

Tirsdag d. 17. februar 2026 er den dyreste time i Østdanmark kl. 17–18. Flere medier refererer til OK, som melder, at den samlede elpris i timen kommer over 7 kr./kWh, og at det ser værst ud i kvarteret 17:45–18:00, hvor den kan komme helt op mod 10 kr./kWh.

Det her indlæg handler ikke om dommedag eller “sluk alt”. Det er mere et nysgerrigt kig ind i et spørgsmål, som mange stiller i dag:

Hvordan kan strømmen være markant dyrere på Sjælland og Bornholm end i Jylland og på Fyn – på præcis samme tidspunkt?

Lad os tage den i roligt tempo.

Når du ser “10 kr./kWh” i nyhederne, er det typisk ikke spotprisen alene. Det er “samlet pris” – altså en blanding af:

• spotpris (elmarkedet)

• transport i elnettet (tariffer)

• afgifter og moms

• evt. tillæg fra din elaftale

Forsyningstilsynet forklarer netop, at transportdelen er et reguleret monopol, mens elhandel foregår i konkurrence – og at “forbrugerens pris” derfor ofte er mere end bare spotprisen.

Hvis vi kigger på spotprisen i dag for Østdanmark (DK2), så viser en Nord Pool-baseret oversigt, at højeste spotpris uden moms i DK2 er 4,83 kr./kWh kl. 17–18. (Det er altså før alt det, der lægges oveni – og derfor kan “samlet pris” ende højere.)

Danmark er delt i to el-områder (og det er hele nøglen)

Vi siger tit “elprisen i Danmark”, men i praksis arbejder markedet med to budområder:

• DK1: Vestdanmark (Jylland + Fyn)

• DK2: Østdanmark (Sjælland + Bornholm)

Pointen med budområder er, at prisen kan afspejle kapacitetsbegrænsninger i transmissionsnettet. Forsyningstilsynet beskriver direkte, at opdelingen netop hænger sammen med, hvor der er begrænsninger i nettet.

Nord Pool beskriver samme idé fra markeds-siden: Europa/Norden er delt i bidding areas for at håndtere flaskehalse, og når der er begrænset kapacitet mellem områder, kan der opstå forskellige områdepriser.

Hvorfor kan DK2 ikke bare hente billig strøm fra DK1?

Fordi forbindelsen mellem dem ikke er uendelig.

Øst og vest er også teknisk koblet forskelligt til Europa (to synkronområder), og derfor er DK1 og DK2 bundet sammen via Storebæltsforbindelsen.

Og den har en kapacitetsgrænse: I Energistyrelsens analyseforudsætninger beskrives Storebæltsforbindelsen med cirka 590 MW fra DK1→DK2 og 600 MW fra DK2→DK1.

Det tal er vigtigt, fordi det forklarer prissplit på en enkel måde:

• Når der er rigelig kapacitet, “smittes” priserne lettere mellem DK1 og DK2.

• Når kapaciteten bliver en flaskehals, kan DK2 blive prissat ud fra “hvad kan vi få ind herovre, lige nu?” – og det kan være dyrt.

Det er helt klassisk elmarked: strøm flyder derhen, hvor prisen er højere, men kun så længe nettet kan følge med.

Hvor kommer selve prisen fra?

Den pris, der ligger til grund for “dagens timepris”, kommer typisk fra day-ahead markedet (auktionen for næste døgn). Nord Pool beskriver det som en lukket auktion, hvor bud matches for hver time, under hensyn til netbegrænsninger fra transmissionsselskaberne.

Og her er den lidt kedelige, men vigtige mekanik: Prisen i en time bliver i praksis bestemt af den dyreste produktion/import, man stadig har brug for for at få balancen til at gå op.

Når alt er “normalt”, mærker man ikke rigtigt, at systemet er sådan. Men når en zone i en time er presset (forbrugstop + begrænset import), så bliver mekanikken meget synlig.

Hvorfor lige kl. 17–18?

Der er en banal forklaring og en “systemforklaring”.

Den banale: det er en af dagens store forbrugstoppe. Folk kommer hjem, laver mad, tænder lys, maskiner, osv.

Systemforklaringen: når efterspørgslen topper, er der mindre plads til “billige løsninger”, og prisen bliver mere følsom over for alt det, der kan gå lidt skævt: begrænset kapacitet i et snit, lavere produktion et sted, eller markedsbud der trækker prisen op.

Hvorfor er årsagen “uklar” i dag?

Det er faktisk en vigtig pointe at holde fast i.

OK siger selv i deres udmelding, at årsagen til den store DK2-stigning endnu er uklar, og nævner, at der kan være tale om fejlbud fra elhandlere i tidsrummet.

Det betyder ikke, at vi kan konkludere “det var en fejl”. Men det betyder, at det er en usædvanlig situation, hvor man ofte først kan pege på den tydeligste forklaring, når man har set mere data bagefter.

Hvis man vil lave en sober “hvad kan det skyldes”-liste, er den typisk:

• Flaskehals ind/ud af DK2 (Storebælt eller andre forbindelser), så DK2 i praksis bliver mere “lukket” i en time.

• Særlige handelsretninger i timen, hvor DK2 bliver prissat mod et dyrere naboland/område end DK1 gør. (Det er præcis derfor, budområder findes).

• Noget i budstakken (inkl. mulige outliers/fejl), som OK nævner som en mulighed.

Det er også derfor, du kan se “normal-ish” DK1 samtidig med “what?” DK2.

Hvis du selv vil nørde med bagefter: 5 gode spørgsmål

Når timen er overstået, er det her de interessante spørgsmål (uden at det kræver en el-PhD):

1. Var der begrænset kapacitet mellem DK1 og DK2 omkring spidsen?

2. Hvordan så import/eksport ud i timen – især til/fra Østdanmark?

3. Var der noget særligt ved produktionen i DK2 i spidsen?

4. Skilte DK2 sig også ud i kvarterdata, eller “bare” i timeprisen?

5. Kom der senere forklaringer fra aktører (Energinet/leverandører/markedsovervågning), der peger på en konkret årsag?

To steder der gør det nemt at kigge på systemet, hvis du er nysgerrig:

• Energinet: “Energisystemet lige nu” (forbrug, produktion, import/eksport)

• Energi Data Service (åbne datasæt, hvis man vil dykke dybere)

Skal man gøre noget som almindelig forbruger?

Hvis du har variabel pris og bor i DK2, giver det som en ren vane god mening at undgå at lægge de største strømting præcis i spidsen.

Men det er også fair at sige: for de fleste handler det her ikke om en økonomisk katastrofe, men om et sjældent spike, der er interessant, fordi det viser hvordan elmarkedet faktisk fungerer, når nettet og markedet bliver presset.

Og måske er det den bedste læring i dag: “Elprisen” er ikke én pris. Den er lokal, fysisk og afhængig af kapacitet.

Kort afrunding

I aften ser vi et ekstremt eksempel på noget, der i mindre skala sker ret ofte: DK1 og DK2 kan blive prissat forskelligt, fordi budområder netop skal afspejle flaskehalse i elpris nettet.

Det gør dagen værd at skrive om – ikke fordi vi skal skræmme nogen, men fordi den er en virkelig god “case” på, hvordan elmarkedet fungerer, når det bliver presset.