Elregning bliver dyrere, på trods af faldene priser…
Opdateret 14. august 2026 · DinFagPartner

Strømmen er ikke blevet dyrere. Den rene elpris er tværtimod faldet.
Mange danskere har fået en dyrere strømregning i årets første kvartal, hvis man sammenligner med sidste kvartal det forgangene år.
Et samlet prishop på 10 %. Det er virkeligheden for 2,8 mio. private elkunder og tusindvis af mindre virksomheder.
Forsyningstilsynet, der løbende overvåger udviklingen i danskernes elpriser fortæller, at prisen steg på el fra 2,64 kr. pr. kWh til 2,92 kr. pr. kWh.
Det skriver Finans.
Dette skyldes ikke, fordi strømmen er blevet dyrere. Den rå elpris er faldet, men dette skyldes, at elselskaberne har hævet priserne på transporten af strømmen.
»Stigningerne skyldtes overvejende netselskabernes og Energinets opkrævning af tariffer til transporten af elektriciteten over elnettene, men også en stigende elafgift. Den rå elpris er svagt faldende,« skriver Forsyningstilsynet.
Alene blev elafgiften den 1. januar 2024 sat op med 9,2 %, så private husholdninger dengang betalte 0,76 kr. i elafgift for hver kWh. Siden 1. januar 2026 er afgiften midlertidigt nedsat til 0,8 øre pr. kWh, se hvad det betyder for elregningen.
Hvem har den højeste elafgift i Europa?
Danmark havde længe Europas højeste elafgift. Fra begyndelsen af 2024 fik afgiften yderligere et nøk op, da den blev hævet fra 69,7 øre pr. kWh til 76,1 øre pr. kWh. Det vil ifølge erhvervsorganisationen Green Power Denmark (GPD) betyde, at den gennemsnitlige husstand får en ekstraudgift på sin elregning på 321 kr. om året, hvilket alt i alt giver en årlig elafgift på 3.806 kr.
Tilføjer man elselskabernes ekstra tariffer, står den gennemsnitlige husstand med et elforbrug på 4.500 kWh årligt til at skulle betale 4.275 kr. alene i afgifter.
Hvordan er elprisens opbygning?
-
Markedsprisen på el – den rå elpris – på det danske marked fastsættes elprisen ved handler på den nordiske elbørs, Nord Pool.
-
Udover den rå elpris, så kommer elafgift til staten, betaling for transport af strømmen både til det lokale netselskab og statslige Energinet, fortjeneste til elselskabet samt moms af både elprisen og elafgiften.
-
Kilowatt-prisen afhænger af det produkt, man har købt hos elleverandøren. Kilowatt-prisen påvirkes af udbud og efterspørgsel.
-
Der udbydes forskellige produkter. De er dog alle bygget op om enten en fast pris, en gennemsnitlig dags-, uge- eller månedspris eller en timepris.
-
Vælges et produkt med timepris, så afhænger prisen sig i timepriserne på el bestemt ved handler på Nord Pool plus et pristillæg fastsat af elselskabet.
-
Vælges et fastprisprodukt, indgås en aftale med elselskabet om elprisen i perioden. Ender markedsprisen lavere end aftalt i perioden, har elkunden reelt betalt overpris, og det modsatte hvis den stiger. Til gengæld skaber en fast elpris tryghed i et svingende elmarked.
-
Uanset det valgte produkt kan opkrævningen ske enten månedligt bagud med afsæt i det faktiske forbrug eller som acontobetaling, hvor der typisk betales tre måneder forud ud fra et forventet forbrug.
Derfor stiger elregningen
For mange danskere kommer de stigende afgifter og tariffer bag på dem, fordi fokus ofte ligger på den rå elpris, der meldes ud i medierne. Når strømmen i virkeligheden er blevet billigere på elbørsen, føles det paradoksalt, at regningen alligevel vokser. Det illustrerer tydeligt, hvor stor en del af regningen der reelt består af faste udgifter til staten og netselskaberne – og ikke af selve strømmen.
Ifølge flere brancheeksperter kan det få betydning for forbrugernes adfærd i de kommende år. Flere vil formentlig søge mod energieffektiviseringer, såsom varmepumper, solceller eller bedre isolering, for at nedbringe deres forbrug og dermed regningen. Samtidig oplever mange, at det kan være en fordel at skifte elselskab eller vælge en anden type produkt, hvis man vil sikre sig en mere stabil og forudsigelig pris.
Dermed bliver det vigtigere end nogensinde, at forbrugerne forstår opbygningen af deres elregning og aktivt overvejer deres valg.
