Geotermisk energi i Aarhus: Nu strømmer varmen fra undergrunden
Opdateret 14. august 2026 · DinFagPartner
Geotermisk energi er ikke længere noget, vi taler om i fremtidstid i Aarhus. Den første varme fra geotermi i Skejby er nu koblet på fjernvarmenettet, og det er første trin mod EU’s største sammenhængende geotermiske fjernvarmeanlæg inden 2030. I praksis betyder det stabil, lokal og CO₂-let varme – og et markant skridt i den grønne omstilling.
Hvorfor geotermisk energi er et gennembrud for Aarhus
-
Stabil basislast: Geotermisk energi leverer varme døgnet rundt – uanset sol og vind.
-
Mindre afhængighed: Mindre brug af kul, gas og importerede træpiller.
-
Klimagevinst: Aarhus forventer at reducere CO₂-udledningerne med ca. 165.000 tons årligt, når udbygningen er fuld.
-
Skalerbart projekt: Første anlæg giver ca. 18–20 MW. Målet er mindst 102 MW før 2030 – nok til ~20 % af byens fjernvarme.
Hvad er geotermi?
Geotermi udnytter varmen fra jordens indre. I Danmark tapper vi varme fra varmt grundvand i porøse sandstenslag 1–3 km nede. I Skejby hentes vandet fra 2,5 km dybde ved ca. 70 °C. Sådan fungerer det:
-
To boringer: Én henter varmt vand op, én sender det afkølede vand retur (lukket kredsløb).
-
Varmevekslere: Overfører varmen til fjernvarmevandet – de to vandkredse er adskilt.
-
Pumper: Holder flowet i gang med relativt lavt elforbrug, fordi kilden i forvejen er varm.
Resultatet: geotermisk energi som en stabil, lokal varmekilde med lav miljøpåvirkning.
De vigtigste fakta fra Skejby
-
Dybde: ~2,5 km
-
Temperatur: ~70 °C ved overfladen
-
Effekt (første etape): 18–20 MW
-
Flow: ~6 mio. liter geotermisk vand/døgn
-
Mål før 2030: ≥ 102 MW (EU’s største sammenhængende geotermiske fjernvarmeanlæg)
-
Forventet andel af Aarhus’ fjernvarme: ~20 %
-
Estimeret CO₂-reduktion: ~165.000 tons/år
"Er 70°C varmt nok?" - og andre spørgsmål
Kort svar: ja. Moderne fjernvarmenet kan udnytte 70 °C effektivt, især når nettemperaturer er optimeret. Hvis der er spidsbelastninger eller ældre netafsnit, kan varmepumper booste temperaturen.
Forbrugeroplevelse? Ingen synlige ændringer i din radiator – men varmekilden bagved bliver grønnere og mere lokal.
Sikkerhed og miljø? Geotermi kører i et lukket kredsløb, adskilt fra drikkevandsmagasiner og med myndighedsmonitorering. Fokus er på at hente varme, ikke at “tømme” undergrunden for vand.
Geotermisk energi som del af det nye energimix
Aarhus satser på et diversificeret varmesystem: geotermi, luft-til-vand-varmepumper, havvandsvarmepumper og affaldsenergi med CCS. Styrken ved fjernvarme er netop, at flere teknologier kan spille sammen og sikre både forsyningssikkerhed og prisrobusthed.
Hvorfor geotermi giver mening - også økonomisk
-
Lav marginalomkostning: Når anlægget kører, er varmeproduktionen relativt billig pr. MWh.
-
Mindre prisvolatilitet: Mindre følsomhed over for globale brændselspriser.
-
Planbarhed: Geotermisk energi leverer en forudsigelig basislast, som gør det nemmere at drifte fjernvarmen effektivt.
Tidslinjen: Fra aftale til varme på bare tre år
-
2022: Aftale mellem Kredsløb og Innargi om geotermi i Aarhus.
-
2025: Første geotermiske varme sendes ud fra Skejby.
-
Før 2030: Fuld udbygning til minimum 102 MW og ~20 % af byens varmebehov.
Det er et tempo, der viser både handlekraft og moden teknologi.
Min vurdering
Det her er ikke en månelanding – det er praktisk klimaløsning, der kan eksporteres til flere byer. Geotermisk energi giver en stærk, stabil bund under fjernvarmen og frigør kapacitet til, at varmepumper og CCS kan gøre resten. Kombinationen er nøglen til et robust, elektrificeret varmesystem.
FAQ om geotermisk energi
Hvad er forskellen på geotermisk energi og geotermi? Geotermisk energi er selve varmen fra jorden. Geotermi bruges ofte om teknologien og udnyttelsen i praksis.
Kan geotermi bruges overalt? Det afhænger af geologien (sandstenslag, temperatur, gennemstrømning). Danmark har lovende områder – Aarhus er et af dem.
Belaster det elnettet? Pumper kræver strøm, men forbruget er lavt pr. MWh varme, fordi kilden allerede er varm. Geotermi supplerer derfor elintensive teknologier pænt.
Er der risiko for jordskælv? I klassisk dansk geotermi (varmt vand i sedimentære lag og reinjektion) er risikoen meget lav, og aktiviteterne overvåges.