Dansk rekord – Solceller er på sit højeste

• Terje Pedersen

Vedrørende solceller, har Danmark netop rundet en milepæl, som faktisk er ret vild: Vi har nu over 5 gigawatt solceller installeret.

På papiret lyder det som ren succes. Og det er det også. 5 GW er nok kapacitet til at dække strømforbruget i cirka 1,25 millioner husstande på årsbasis.

Men der er en detalje, som er værd at stoppe op ved, fordi den får betydning for både elnettet, udbygningen og i sidste ende vores regninger: Solcellerne kommer i højere og højere grad fra marker – mens solceller på tage går tilbage.

Det er ikke fordi solparker er “forkerte”. De løfter en stor del af den grønne omstilling. Men hvis vi kun bygger på mark, ender vi med nogle udfordringer, som vi kunne have undgået, hvis vi var bedre til at bruge tagene.

Og det er præcis det, der er situationen lige nu.

Hvad betyder 5 gigawatt egentlig i praksis?

Gigawatt (GW) er et mål for effekt – altså hvor meget strøm vi kan producere på samme tid, når solcellerne producerer optimalt.

1 GW svarer til 1.000 MW, og 5 GW svarer derfor til 5.000 MW.

Det betyder ikke, at solcellerne producerer 5 GW hele tiden. Det gør de kun, når forholdene er gode: sol, lav skydække og den rigtige temperatur. Men det fortæller noget vigtigt om størrelsen på solens rolle i Danmark nu.

Når kapaciteten svarer til cirka 1,25 millioner husstandes årlige forbrug, er det et signal om, at solenergi ikke længere er en “lille ekstra ting”. Det er blevet en stor del af energisystemet.

Og det kan man også mærke, hvis man følger elpriserne: I de timer hvor solen virkelig leverer, kan priserne ofte presses ned, fordi der pludselig er meget billig strøm i markedet.

Solcellerne vælter frem – men de lander mest på marker

I 2025 blev der opsat i alt 965 MW solceller i Danmark.

Det fordeler sig sådan her:

• 808 MW som markanlæg

• 157 MW på bygninger

Det er ikke en lille forskel. Det er markant.

Og udviklingen på markanlæg er gået stærkt. Året før (2024) blev der kun opsat omkring 330 MW som markanlæg, så stigningen i 2025 er voldsom.

Milepælen på 5 GW blev blandt andet nået lige før årsskiftet til 2026, da European Energy tilsluttede et større anlæg ved Glejbjerg i Vejen Kommune. De fremhæver selv, at udbygningen især har været mulig på grund af samarbejdet med kommuner, der kan se mulighederne i vedvarende energiprojekter.

Det giver meget god mening: Når et projekt fylder meget, kræver det lokalt medspil og planlægning.

Du kan bive klogere på solcelleanlæg her.

Hvorfor går det så stærkt på markanlæg?

Der er især én forklaring, der går igen: økonomi og hastighed.

Markanlæg er relativt billige at etablere pr. panel, og processen kan ofte være mere lige til:

• én lokation

• én type installation

• færre tekniske specialløsninger

• nem adgang til areal og montage

Samtidig kan det være lettere at få volumen på, hvis man bygger stort.

Og lige nu er der et kæmpe pres på at få grøn strøm hurtigt på systemet – både fordi Danmark elektrificerer mere (elbiler, varmepumper osv.), og fordi vi skal have fossile brændsler ud af energimixet.

Så på den måde giver det logisk mening, at markanlæg “vinder” i udbygningen.

Men det fører os direkte til det mærkelige i tallene.

Tagene burde være oplagte – men udbygningen er bremset

Når man ser på alle de store tage Danmark allerede har, virker det oplagt, at de skulle spille en langt større rolle:

• lagerhaller

• supermarkeder

• industribygninger

• kontorer

• boligblokke

• private huse

Der er masser af kvadratmeter, som ligger der i forvejen.

Alligevel går det den forkerte vej, når vi kigger på solceller på bygninger:

• 2023: 242 MW

• 2024: 217,5 MW

• 2025: 157 MW

Det falder år for år.

Ifølge Dansk Solcelleforening er forklaringen ikke, at teknologien er dårlig, eller at interessen mangler. Forklaringen er mere irriterende end det: regler og rammer gør det simpelthen sværere, end det burde være.

Det kan handle om tariffer, regler for deling af strøm, eller strukturer hvor økonomien bliver dårligere af at producere strøm tæt på sit eget forbrug, end den burde være.

Og når det bliver for bøvlet eller uforudsigeligt, så bliver mange projekter enten udskudt eller droppet.

Hvorfor betyder det noget, om solcellerne står på marker eller på tage?

Det kan være fristende at tænke: “Sol er sol – bare det er grønt.”

Men placeringen har faktisk stor betydning, især for elnettet.

Når man bygger en stor solpark langt ude på landet, kan der være langt til det sted, hvor strømmen bliver brugt. Forbruget ligger ofte i byer, industriområder og tætte boligområder.

Det betyder, at strømmen skal transporteres gennem nettet, og det kræver kapacitet:

• kabler skal udbygges

• stationer skal opgraderes

• der skal investeres i forstærkning af nettet

Og den regning ender i sidste ende hos os alle, fordi udbygning af elnettet i høj grad afspejles i nettariffer.

Solceller på bygninger kan gøre det anderledes.

Når strøm produceres tæt på forbruget:

• bliver en del af belastningen på nettet mindre

• falder behovet for at flytte strøm langt

• kan udbygningen nogle steder blive billigere

Det er præcis derfor Dansk Solcelleforening fremhæver, at solceller på bygninger er til gavn for både samfundsøkonomi og elforbrugere.

Det er ikke et “følelsesargument”. Det handler om infrastruktur, og infrastruktur er dyrt.

Solcelleparker fylder mindre, end mange tror

En helt almindelig bekymring ved markanlæg er, at vi ender med at plastre Danmark til med solceller.

Men her er proportionerne værd at kende:

De nuværende markanlæg fylder omkring 5.000 hektar, hvilket svarer til cirka 0,2 procent af Danmarks samlede landbrugsareal.

Det betyder ikke, at man ikke kan være imod et lokalt projekt – for lokalt kan det fylde meget i både udsigt og natur.

Men det betyder, at vi godt kan tale om det på et faktabaseret grundlag: Vi er ikke i nærheden af, at solceller overtager hele landbrugsdanmark.

EU kan ende med at skubbe tagene i gang igen

Der er et punkt, der kan ændre udviklingen, og det handler ikke om nye solcellepaneler eller ny teknologi.

Det handler om regler.

Danmark er i gang med at omsætte EU’s nye bygningsdirektiv til dansk lovgivning. Direktivet indeholder krav om solenergi på bygninger (Artikel 10).

Dansk Solcelleforening ser det som en mulighed for at rydde op i de benspænd, der gør det sværere at bygge solceller på tage i dag.

Og det giver mening: Hvis man alligevel skal ændre lovgivningen, kan man lige så godt gøre det på en måde, der hjælper frem for at bremse.

Hvis det lykkes, kan vi få en udvikling, hvor tage igen bliver attraktive – både for virksomheder og private.

Konklusion: Danmark er kommet langt – men vi skal bygge klogt herfra

5 GW solceller er en milepæl, vi godt må være stolte af. Det betyder mere grøn strøm, større uafhængighed og en energiforsyning, der rykker i den rigtige retning.

Men næste skridt handler ikke kun om at bygge mere. Det handler også om at bygge smartere.

Hvis vi får tagene med igen, kan vi:

• udnytte arealer vi allerede har

• producere strøm tæt på forbruget

• aflaste elnettet

• og potentielt holde omkostningerne nede på den lange bane

Solparker kommer til at være en vigtig del af energimixet, uanset hvad. Men hvis vi vil undgå, at hele systemet bliver unødigt dyrt og tungt at udbygge, så bør tagene ikke være den del, der taber.

Kort overblik: tallene bag solcelleboomet

• Danmark har nu over 5 GW solceller

• Det svarer til strømforbruget for ca. 1,25 millioner husstande

• Ca. 3,5 GW står på marker, resten på tage

• Udbygning i 2025: 965 MW i alt

  • 808 MW på marker

  • 157 MW på tage

• Solceller på marker dækker ca. 0,2 % af Danmarks landbrugsareal

Kilder benyttet:

energinyheder.dk

Dansk Solcelleforening